Scandic Odense renoverer

Scandic Odense renoverer
værelser for millioner

Når disse linjer læses er de første gæster rykket ind i de totalt nyrenoverede værelser på Scandic Hotel tæt på motorvejsafkørsel 52 i Odense. Her har en lang række lokale håndværkere siden december 2016 været med til at føre hotellets 102 værelser helt up to date.

Af Søren Fohlmann

Det er ikke småpenge, der er i spil, når Scandic Odense skal lave en gennemgribende renovering af hotellets 102 værelser. Eller rettere 100 for de to første værelser har stået klar længe, idet de har fungeret som prøveværelser for udvalgte gæster for at sikre en helt perfekt løsning
på alle de nye værelser. Med vigtige erfaringer i baghovedet bliver denne viden om praktisk funktionsdygtighed nu ført med over i det videre arbejde.

Større forventninger

Det er med endog meget stor stolthed i stemmen, at Tom Filstrup – direktør for Scandic Odense og distriktsdirektør for region syd – fortæller om den omfattende ombygning, der alene for værelses-afsnittet løber op i et tocifret millionbeløb.
Men værelserne har også været brugt godt gennem de seneste 30 år, hvor der er sket mangt og meget i denne periode.
Samtidig stiller gæsterne i dag helt andre krav til deres hotelværelser, hvor det, der for blot få år siden var luksus, i dag er en forventelige standard. Som eksempel på dette er fx gratis parkeringspladser, gratis og hurtigt WIFI med enkel tilslutning og en sikkerhedsboks til opbevaring af gæsternes værdigenstande. For blot at nævne et par eksempler…

Inspiration fra H.C. Andersen

Det er ikke fordi værelserne ikke er blevet løbende vedligeholdt gennem de 30 år. Men denne gang bliver det helt ind til de rå vægge, hvor alt inventar på værelserne inkl. badeværelset er blevet skiftet ud. I den forbindelse er specielt funktionalitet og en høj grad af hygiejne tænkt ind i alle detaljer. Samtidig bliver hotelgangene også shinet op, så for kendere af hotellet vil det på mange måder komme til at fremstå som helt nyt.
– Det er arkitekt Charlotte Egede, Egede Arkitekter MAA, der har stået for indretning og design, hvor udvalgte elementer er inspireret af H.C. Andersen, fortæller Tom Filstrup.
– Det starter med vægdekorationen i vores relativt nye reception, som nu er ført videre med papirklip i tæpperne i hotelgangene. Det giver et helt unikt udtryk, som gæsterne ikke kan finde andre steder end hos os, selv om vi på mange måder er et koncepthotel med 230 hoteller i
hele Norden.

Helhed og enkelthed som forvandling

Det er ønsket om at skabe et hotel i en sammensmeltning af helhed og enkelthed, der lægger bag den omfattende renovering. Og med en unik placering lige ved den fynske motorvej er det lidt som i et eventyr, at hotellet forvandles til en smuk svane. Der er tænkt i de helt store
linjer, men samtidig også tænkt i de små – men meget betydningsfulde – detaljer for gæsterne. Som eksempel er alle de nye senge 2,10 meter lange, sikkerhedsboksen er placeret præcis efter gæsternes ønske, og alt i kabling til pc’er, tablets og smartphones er elegant samlet i én enhed. For denne del skal bare fungere, uanset om gæsterne er en udenlandsk familie eller en omkringrejsende sælger.
Opholdet skal fra start til slut være en god oplevelse – hver gang!

Spændende nye tiltag i Odense

Scandic Odense nyder stor glæde af alle de nye tiltag, som byen Odense har taget initiativ til gennem de seneste år. H.C. Andersen Festivals, internationale sportsbegivenheder og Tinderbox blot for at nævne tre. Om lidt kommer ODEON med alle dens koncerter og events, som skal trække endnu flere danske og udenlandske gæster til byen og forhåbentlig til Scandic Odense.
– Dem vil vi rigtig gerne trække ud til os. Vi vil med vores høje serviceniveau, dygtige medarbejdere og et unikt og moderne hotel få vores gæster til at føle sig mindst lige så godt tilpas som derhjemme. For selv om langt de fleste gæster er erhvervskunder, kommer der i perioder rigtig mange turister og gæster til Odense.

Udviklingen stopper aldrig

Selv om den fysiske ombygning først startede i midten af december i 2016, og de første gæster rykkede ind i slutningen af januar i år, så er der tale om en større opgave, der deles i fem etaper og forventes at stå færdig primo august måned i år. Men på trods af, at Scandic Odense på alle måder nu fremstår helt i top, så stopper arbejdet med at vedligeholde og udvikle hotellet aldrig.
– Det er en løbende proces, hvor verden omkring os aldrig står stille. Det gør vores gæster heller ikke, så vi skal hele tiden være på beatet for være med. Det er det, som holder os i gang, men lige nu vil vi bare glæde os til at byde velkommen og vise vores ”nye” hotel frem for både vores eksisterende og nye gæster, slutter en tilfreds direktør Tom Filstrup.

www.scandichotels.com

Marianne Kirkeby

Add your Biographical Info and they will appear here.