Totalbanken skaber udvikling og vækst

Totalbanken

Totalbanken skaber udvikling og vækst

 

Den vestfynske bank med hovedkontor og erhvervscenter placeret i Aarup har gennem det seneste år sat fokus på udvikling og vækst i lokalområdet. Kampagnen har været en stor succes og har samtidig været med til at skabe øget synlighed og vækst for banken selv.
Nøgleordet er tilgængelighed og det at være helt tæt på kunderne!
Af Søren Fohlmann

 

Totalbankens værdisæt er baseret på tre helt enkle elementer; fleksibilitet, initiativrigdom og kompetencer. Disse værdier gennemsyrer hele banken og er en væsentlig del af ”hemmeligheden” bag bankens succes. Beslutningskraften og -evnen er placeret lige midt i det vestfynske
marked, selv om banken også har afdelinger i det indre Odense og Tarup i det nordvestlige Odense. Men uanset hvor kunden kommer fra, så er både direktion og bestyrelse helt tæt på, så der i løbet af ganske kort tid kan sættes gang i de kundeforhold, som banken får forespørgsler på.

 
Tæt på kunden døgnet rundt
– Vi oplever ofte, at de store banker har gjort tilgængelighed og direkte kontakt til bankens medarbejdere mere besværlig, så i Totalbanken har vi valgt en helt anden strategi, udtaler erhvervsdirektør Carsten Søfeldt og fortsætter: – Alle vores medarbejdere kan kontaktes via
direkte mailadresser og telefonnumre, så kunderne kan kontakte os stort set alle døgnets timer. Så står man i en akut situation, mødes man aldrig af et callcenter eller en telefonsvarer her i Totalbanken. Vi sætter en ære i at hjælpe vores kunder her og nu, når de har et problem
eller en forespørgsel. Og skal der træffes større beslutninger på et højere niveau, så sidder direktionen og bestyrelsen tæt på og kan træffe hurtige beslutninger. Alle kunder vurderes individuelt og ingen puttes ned i bestemte kasser.

 
Både fysiske og digitale møder
Selv om Totalbanken bevidst ønsker at være helt tæt på kunden, så betyder det ikke, at det sker på bekostning af den stadig stigende digitalisering. Langt de fleste kunder klarer sig selv i hverdagen via netbank og andre teknologiske løsninger, men mindst en gang om året mødes kunden fysisk med sin bankrådgiver for at gennemgå engagementet og sikre, at begge parter er på vej i den rigtige retning. I løbet af efteråret introducerer banken ”online møder”, så det bliver endnu nemmere at mødes med sin rådgiver. Fælles for det hele er ønsket om til stadighed at være helt tæt på kunden uanset på hvilket niveau og i hvilken situation, kunden befinder sig i.

 
Helhed og enkelthed som forvandling
Totalbanken har både små og større kunder inden for mange forskellige brancher. Og tilgangen af nye kunder til banken er støt stigende i en verden, hvor andre pengeinstitutter lukker afdelinger. Carsten Søfeldt siger: – Vi kigger altid på kunderne med individuelle øjne og tilpasser os kundens øjeblikkelige ønsker og situation! Og ofte oplever vi med vores nye kunder, at de slet ikke passede til den bank, de tidligere var kunde i. Vi vurderer seriøst på den kunde eller case, som vi får ind, og ser med respekt på kundens behov i fælles øjenhøjde.

 
Hurtig reaktionstid er vigtig
Som et eksempel på det at være tilstede, kunne reagere hurtigt og se på engagementet med andre øjne, er den nye kunstgræsbane i Dalum IF i den sydlige del af Odense. Her har Totalbanken været en aktiv medspiller i realiseringen af den nye fodboldbane med en fornuftig
finansieringsløsning. Selv om Totalbanken ikke fysisk er repræsenteret i Dalum, der i øvrigt tæller et tocifret antal øvrige pengeinstitutter,
så fik banken chancen for at være med til at finansiere projektet.
Carsten Søfeldt uddyber:
– Via vores netværk fik vi en henvendelse fra klubben og kunne på ganske kort tid sige ja til at realisere klubbens drøm gennem mange år. Det samme gælder for det store halprojekt ved Haarby Hallen, hvor vi har hjulpet med mellemfinansieringen.

 
Med til at skabe udvikling og vækst
At Totalbanken har fingeren på pulsen og kan træffe de rigtige beslutninger hurtigt er kampagnen ”Udvikling og vækst” et godt eksempel på. Her har banken på kort tid været med til at sætte mere end 25 millioner i omløb til både nye og eksisterende kunder, der vil fremme deres egen vækst ved at investere i nye maskiner, andre bygninger eller flere medarbejdere. – Vi tager et stort ansvar i udviklingen i vores markedsområde. Hvis vi selv vil have udvikling og vækst i banken, så må vi også tage vores egen medicin, slutter Carsten Søfeldt.

 
www.totalbanken.dk

 

Dansk Erhvervsfinansiering

Dansk Erhvervsfinansiering er et 100 % ejet datterselskab af Totalbanken. I dag beskæftiger firmaet syv medarbejdere, der opererer over hele landet, når det gælder finansiel leasing og finansiering af fx industrimaskiner, busser og transport-, landbrugs- og entreprenørmateriel.

 
Ambitiøs vækststrategi
For blot fire år siden købte Totalbanken den fulde aktiekapital i Dansk Erhvervsfinansiering. Det var en lille spiller på det danske finansieringsmarked, men med ansættelse af flere nye medarbejdere, herunder en række nye konsulenter i både Jylland og på Sjælland, er der lagt op til en ny strategi, hvor selskabet bliver en større leasingpartner. Selskabet kan finansiere stort set alt inden for rullende materiel, busser, landbrugs- og entreprenørmateriel samt industrielle maskiner. Det har været en god opstart, men ambitionerne rækker længere og selskabet vil de kommende år vækste yderligere.
Direktør Tommy Svendsen fortæller:
– Vi har ved ansættelse af en række erfarne medarbejdere skabt de relationer og etableret det forhandlernetværk, der skal bringe os et skridt videre. Vi har derfor lagt en ambitiøs vækststrategi, der matcher vores ejer Totalbanken, så vi forventer at kunne øge selskabets balance
betragteligt inden for en kortere årrække og skabe et resultat, der vil bidrage væsentligt til koncernens positive resultater.

 
Stor viden og branchekendskab
I lighed med Totalbanken har DEF ingen pakkeløsninger, men skræddersyr løsningerne til kunden og dennes behov. Tommy Svendsen fortsætter: – Vi arbejder efter samme model som banken, og så har vi generelt en meget stor viden og et højt kendskab til de forskellige brancher, vi arbejder med. Det giver vores kunder tryghed, at vi har disse kompetencer. Samtidig bærer vores arbejde i høj grad præg af moderfirmaet med de korte beslutningsveje og bevillingsbeføjelser. Ofte klarer vi tingene på stedet, men ellers har alle i virksomheden direkte
adgang til bankens direktør Ivan Sløk, slutter Tommy Svendsen.

 
www.danskerhvervsfinansiering

 

 

Grambogård A/S

Direktør Alex Lysemose

BusinessCASE

 
„Jeg er totalkunde i Totalbanken og Dansk Erhvervsfinansiering, fordi jeg ønsker at samle hele mit finansielle engagement et sted. De har en rigtig god indlevelsesevne og forstår at sætte sig ind i min virksomhed, mit marked, mine behov og min økonomi, hvor tingene nogle gange går op og ned. Derfor er det vigtigt med en finansiel partner, der ikke bare er konkurrencedygtig og forretningsorienteret, men også nem at
arbejde sammen med i hverdagen. Ved at forene mit private og erhvervsmæssige engagement i Totalbanken med lånefinansiering af maskiner og biler i Dansk Erhvervsfinansiering opnår jeg det fulde økonomiske overblik i virksomheden med høj synergieffekt på hele mit finansieringsbehov. Det er derfor, jeg har valgt at være totalkunde!“

 

 

Marianne Kirkeby

Add your Biographical Info and they will appear here.