Kulinariske sommeroplevelser på Helnæs

Kulinariske sommeroplevelser på Helnæs

Kulinariske sommeroplevelser på Helnæs

Sinatur Hotel Gl. Avernæs ligger smukt på den skønne halvø Agernæs med udsigt til Lillebælt på den ene side og Helnæsbugten på den anden. De historiske bygninger emmer af stemning, og restauranten byder på både økologi og friske lokale råvarer.

Af Søren Fohlmann

 

På et af Fyns allersmukkeste steder ligger hotellet i en statelig hovedbygning som stammer helt tilbage fra starten af 1900-tallet. I dag er stedet ejet af Danmarks lærerforening og fremstår som en fredfyldt oase med respekt for fortiden. Alene turen op ad den smukke allé med
grønne træer giver et sug i maven. Det sug bliver efterfølgende fyldt rigtig godt op i den hyggelige restaurant med udsigt over den smukke have og Helnæsbugten.

En god begyndelse…

I den hyggelige pejsestue varmede vi op til middagen med et glas mousserende vin lavet på lokale æbler samt en yderst velsmagende skinke, der havde været saltet i to måneder. Køkkenchefen Martin fortalte med stor begejstring om denne proces, og hurtigt kom snakken hen på økologi, dyrevelfærd og lokale råvarer. Tydeligvis emner, som både han og hotellet lægger meget stor vægt på. Og det skulle efterfølgende vise sig, at det også skulle komme til kulinarisk udtryk i den efterfølgende menu.

Lokale råvarer i fokus

Forretten var en frisk, tyndskåret carpaccio af kødkvæg fra Kildegården med et glas frisk, tysk rosévin, mens hovedretten var en meget lækker frilandskylling, som havde været stegt hele tre timer i ovnen. Specielt det sprødstegte skind fra kyllingen var for mig personligt et stort hit. Igen var de lokale råvarer i fokus, da kartoflerne var fra Helnæs, de vilde asparges fra egen strand og bronzefennikellen fra køkkenchefens egen have…

Godt værtskab i hyggelige rammer

Undervejs fortalte restaurantchefen Laila om de udvalgte vine, mens kokken Jarl underholdende fortalte historier om livet som kok på hotellet. Hyggen var i top, og stemningen blev ikke mindre god, da desserten med lokale jordbær, brownie, chokolade, vaniljeskum, saltkaramel og bærstøv kom på bordet sammen med en skøn dessertvin fra Nyholmgaard ved Marslev. Den fuldendte på bedste vis den
samlede oplevelse, så det blev en rigtig hyggelig sommeraften med en yderst kulinarisk menu, der var fint afstemt til stedet og årstiden. Vi kunne derfor mætte og veltilfredse vende hjem efter en skøn sommeraften på Helnæs.

www.sinatur.dk

Sinatur Hotel Gl. Avernæs

• Overnatning
• Møder & konferencer
• Selskaber
• Restaurant
Restauranten har åbent
alle dage kl. 12-21
Prisniveau menu:
2 retter 260,-
3 retter 340,-
Helnæsvej 9, 5631 Ebberup
Tlf. 63 73 73 73

 

 

Marianne Kirkeby

Add your Biographical Info and they will appear here.