Totaloplevelser i Bowl’n’Fun

Totaloplevelser i Bowl'n'Fun
Totaloplevelser i Bowl’n’Fun

Afslappende og uhøjtideligt samvær krydret med sjove udfordringer er kodeord for underholdningskæden Bow’n’Fun – og det gælder for alle aldre, for private og erhverv. Når oplevelsen tillige gøres fuldstændig med en nærmest kulinarisk oplevelse i The Grill, er det oplagt at placere sine firmaarrangementer i et af landets 15 centre.

Af Marianne Kirkeby

 
Lene Høj Larsen og Steffen Larsen startede i 1995 bowlingcenter i Svendborg under navnet Bowl Inn. I 2009 købte parret den jyske kæde Bowl’n’Fun, og det blev navnet på alle centre. I dag er kæden i 15 byer og er godt på vej til at blive landsdækkende.

– Målet er selvfølgelig at blive landsdækkende, og vi er godt på vej. Vi åbner i Herning i 2018-19, og dermed er der kun få ”huller” i Jylland, som vi mangler at dække, fx i Randers og Ålborg. Og med overtagelsen af Næstved Bowlingcenter er vi nu også kommet til Sjælland. Her
er vi i gang med at bygge om, og åbner for 1. etape til oktober, og derefter satser vi på mere Sjælland. Alle 15 centre er ombygget fra traditionelle gamle bowlingcentre, til store, moderne underholdningscentre på mellem 3 – 8.000 m2 med forskellige forlystelser og restaurant,
fortæller Steffen Larsen.

The Grill

The Grill er kædens populære inhouse restaurant. Der er ansat F&B manager til at sikre ens tilbud og kvalitet i alle centre. Man behøver ikke at forudbestille, men kan bare gå ind og spise, når sulten melder sig efter de mange fysiske aktiviteter i centret. I september udvides med en stor dessertbuffet med 10-12 desserter, alt lige fra is, ost, vandbakkelser til Creme Brulee m.m.

– The Grill får stor ros, og vi har lige erfaret, at vi også er kendt på Sjælland. I Næstved glæder man sig meget til at kunne få ordentlig og lækker kvalitetsmad, når de bowler. Selve buffeten er bygget op, så den fremstår ens i alle centre. Der er også et modul i børnehøjde med alle børnenes livretter, det synes de er fedt. Og far må så bare ned i knæ, hvis det også er hans livretter, smiler Steffen Larsen.

Festlige lejligheder

Rigtig mange lægger deres festlige arrangementer på et Bowl’n’Fun center. Især er selskaber med mange børn på gæstelisten store, fx konfirmationer, nonfirmationer, runde fødselsdage m.m., hvor børnene kan underholde sig i HAPPIES legeland eller med andre forlystelser.
Også barnedåb med brunch er populært.

– Vi har et helt koncept til børnefødselsdage med børnemenu og skattejagt på iPads. Børnene bliver udfordret på den gode måde, og her er plads til, at de kan udfolde sig. Med den nye skolereform bliver fødselsdagene ofte til weekendarrangementer, der er ikke længere overskud til det i hverdagen, siger Steffen Larsen.

Møder, teambuilding m.m.

I de fleste centre findes også mødelokaler med alt AV udstyr, og man kan bestille bespisning, isvand, frugt og alt, hvad man har behov for under møder og kurser. Og er der behov for socialt samvær kolleger imellem eller med kunder, er der mange muligheder for at udfordre hinanden og samtidig få noget lækkert at spise og drikke.

– Flere virksomheder booker faste møder, fx månedsmøder og netværksmøder. Og så er events med ansatte, kunder og netværk også populært. Det store er selvfølgelig at dyste på bowlingbanen, men man kan også udfordre hinanden på gokartbanen, minigolf eller i de nye
Escape Rooms, hvor det netop handler om at samarbejde om at løse opgaver og gåder, for at slippe ud igen. Til oktober får vi både Escape Rooms og Laser Hero i Odense, så mulighederne bliver mange og efterfølgende kan man hygge sig med lækker mad i restauranten, siger Steffen Larsen

Jul og nytår

Julefrokosten er en stor event hvert år – både for private og erhverv. Fem weekender op til jul bydes der på buffet, underholdning med levende musik, og dans krydret med bowling eller andre udfordringer. Der er plads til både store og små selskaber, kapaciteten i centrene
er fra 150 til 500 gæster.

– Som noget helt nyt i år, vil vi også tilbyde nytårsmenu ud af huset. Desuden tilbyder Bowl’n’Fun i Odense og i Kolding stor nytårsgallafest. Her starter vi med nytårstalen og byder på stor nytårsmenu, underholdning, dans, champagne, fyrværkeri og natmad. Det bliver spændende,
siger Steffen Larsen glad.

Fremtiden

Bowl’n’Fun kæden er hele tiden under forandring. Centrene bliver løbende tilpasset og ombygget eller renoveret. Kvalitet, omgivelser og service skal holdes ved lige, så folk får lyst til at komme igen… og igen.

– Vi skal hele tiden følge med i, hvad der kommer af nyt på markedet og henter meget inspiration i udlandet. Men det er ikke alt, man bare lige kan implementere hos os. Forlystelserne skal passe til danskerne, til provinsbyer og til vores koncept, hvor restaurant og lækker mad
er en stor del af helhedsoplevelsen. Jeg tager mig primært af udvikling, handler, ombygninger m.m. Lene står får hele administrationen og for de 800 ansatte, så vi har begge nok at se til, afslutter Steffen Larsen inden han skynder sig videre til et nyt byggemøde.
www.bowlnfun.dk

 

Aktiviteter i Bowl’n’Fun

Bowling – Minigolf – Gokart – Skydesimulator – HAPPIES legeland – Escape Rooms – Laser Hero – Spillemaskiner m.m.

Escape Rooms

Escape Rooms vil løbende blive etableret i alle centre og alle med forskellige temaer. Grupper på 4-6 personer låses inde i et rum, hvor opgaver og gåder passer til rummets tema. Man udfordres på sanser, logisk sans og paratviden. Når opgaverne er løst, låses døren op og man er fri, men skulle man have brug for hjælp i løbet af de 60 min., er der selvfølgelig også mulighed for at benytte hjælpetrådende, som enten kommer fra en iPad i rummet eller via personalet i en højtaler.
Ideen kommer fra Athen, og erfaringen er, at folk gladeligt tager rundt for at prøve nye rum og nye gåder. Det er nu også muligt her, hvis man
besøger de forskellige Bowl’n’Fun centre rundt om i landet.

Marianne Kirkeby

Add your Biographical Info and they will appear here.