Adinmotion når budskabet skal ud

Adinmotion hvis dit budskab skal ud

Hvis dit budskab skal ud

– så lad os pakke det ind!

 

Det er netop dette slogan, som er filosofien bag den odenseanske virksomhed adinmotion, der arbejder med bilreklamer, taxareklamer, skilte og solfilm. De bygger deres forretningsgrundlag på at skabe mest mulig værdi for kunden, hvor kun det bedste er godt nok!

 

Af Søren Fohlmann

 

Med sloganet „Hvis dit budskab skal ud – så lad os pakke det ind“ underbygges det fundamentale i virksomheden i Odense SØ. Her kører taxaer, person- og varebiler ind og ud i den fleksible montagehal. Men inden da har grafiker Martin Rex lavet et kreativt forslag til, hvordan dekorationen skal se ud. Uanset om der er tale om en lille streamer eller en total indpakning i folie i mange farver. For identiteten skal være i orden.

– Halvdelen af vores indpakninger er firmabiler, som bruges som rullende reklamer. Hvad der engang blot var et lille logo på siden, er nu erstattet af farvestrålende dekorationer på alle bilernes flader. Hos os laves en bil indpakning ikke i små stykker, men i ét stykke heldækkende folie, hvorefter vinduer, sprosser osv. skæres fri. Dermed bliver der ingen synlige samlinger og skæreridser. Og så bruger vi altid 3M eller Avery med minimum 5 års fuld garanti, fortæller direktør Kenneth Gregersen.

Billig reklame i bybilledet

– En anden vigtig ting i vores kunders markedsføring er taxareklamer. I udlandet er alle taxaer hvide, sorte eller gule, men her i Danmark bruges taxaerne som en fuldbyrdet reklamesøjle. En fjerdedel af vores arbejde går med at sælge og dekorere taxaer over hele landet. Den kreative proces foregår altid her i Odense, mens montagearbejdet efterfølgende udføres af vores fem montører. Vi har landsdækkende kunder, der ønsker at bruge mange taxaer i mange byer, så vi har etableret montageanlæg i både Århus og København, så vi kan dekorere taxaerne der, hvor de efterfølgende skal køre.

Rullende taxareklame som branding har gennem de seneste år vundet mere og mere indpas. Og så er det muligt at lave ændringer i folien, hvis annoncøren ønsker at tilpasse kampagnen. Prisen for en rullende reklame kan fås helt ned til kr. 999,- ekskl. moms om måneden.

– Hvor mange andre synlige medier kan man få for dette beløb, underbygger Kenneth Gregersen.

Grafisk værksted hjælper kunderne

Som nævnt har rigtig mange håndværkere fået øjnene op for de markedsføringsmuligheder, som en dekoration af deres firmabiler kan give. Når de henvender sig til adinmotion, så er det ofte blot med et navn uden nogen form for logo og identitet. Derfor har adinmotion startet et grafisk værksted, som en slags shop-inshop. Her er det Martin Rex Jakobsen, der med en solid baggrund som selvstændig grafisk designer/AD’er gennem mange år, behersker de teknikker, der skal til for at få hele virksomhedens markedsføring til at passe sammen.

– Med udgangspunkt i bildekorationen hjælper vi også kunden med visitkort, brevpapir, flyers, messematerialer eller måske en ny hjemmeside. Så kommer der en rød tråd gennem hele deres markedsføring. Det er et stort og stigende marked for os, som vi har meget høje forventninger til, fortæller Martin Rex Jakobsen.

Mange muligheder med solfilm

Adinmotion laver ikke kun løsninger på bevægelige elementer. En del af firmaets løsninger er også ud- og indvendige skilte. Med andre ord alle de steder, hvor der kan sættes folie på. Og så er folkene bag adinmotion ikke bange for at tage en udfordring op, hvis opgaven skulle lyde på indpakning af skriveborde, diske, skabe, døre, maskiner, campingvogne, trailere eller måske sågar et fly…

Mange biler eftermonteres med solfilm for at formindske en blændende sol og en generende varme. Det øger komforten for brugeren og sparer på aircondition og dermed brændstoffet. Men solfilm er også yderst velegnet til virksomhedens facadevinduer. Derfor tilbyder adinmotion også at hjælpe med at holde både sol og varme væk fra arbejdspladsens vinduer. Også her er kvaliteten vigtigt, så der bruges udelukkende solfilm fra 3M og Solarguard.

Kun det bedste er godt nok!

At kvaliteten målt på alle parametre er vital for adinmotion underbygger Kenneth Gregersen:

– Vi står altid ved det vi laver – både før, under og efter salget. Skulle vi mod forventning lave en fejl, så retter vi den straks indtil kunden er 100% tilfreds. Vi stiller store krav til os selv, og vil være de bedste til det, vi laver. Det gælder i alle led fra start til slut. Derfor arbejder vi efter nøgleordene kvalitet, tillid og kreativitet, og vores succeskriterie er at skabe mest mulig værdi for vores kunder.

– Vi er ikke de billigste, vi er bestemt heller ikke de dyreste, men vi er helt sikkert de bedste, slutter Kenneth Gregersen med et smil.

 

www.adinmotion.dk

Marianne Kirkeby

Add your Biographical Info and they will appear here.