Leasing gjort helt enkelt

Leasing gjort helt enkelt

Leasing gjort helt enkelt

For år tilbage blev mange maskiner og biler købt kontant eller ved hjælp af et banklån. I dag er det næsten en undtagelse, hvis ikke den slags større køb sker via en eller anden form for leasing. Hos Nordfyns Finans sætter de en stor ære i at gøre tingene helt enkelt og samtidig give kunderne en både personlig og hurtig behandling!

 

Af Søren Fohlmann

Den 1. november i år er det præcis 24 år siden, at Nordfyns Finans kom til verden som leasingselskab på loftet af Nordfyns Bank i Bogense. Her var Morten Larsen den første medarbejder til at tage sig af leasingydelser for kunderne. I dag er denne del blevet en separat forretningsenhed beliggende i skønne og imødekommende lokaler centralt placeret i Aarup. Her er der gode tilkørselsmuligheder, hvilket rigtig mange kunder benytter sig af. Morten Larsen og 10 medarbejdere har i dag opbygget en kernesund forretning med en balance på knap en halv milliard.

Meget hurtig og personlig svartid

Nordfyns Finans arbejder med leasingfinansiering af erhvervsaktiver i mange brancher. Palletten er stor og omfatter bl.a. lastbiler, trailere, busser, varevogne, direktionsbiler, taxaer, rustvogne, maskiner og landbrugsmaskiner, entreprenørmaskiner, løftegrej, lifte, CNC-styrede maskiner til metalbearbejdning med mere.

– Vi arbejder meget netværksbaseret med en lang række samarbejdspartnere, som er vores ambassadører i forskellige virksomheder. De er vores forlængede arm på salget, og sammen kan vi ofte lave en finansiering på stedet. Det kræver blot en opringning til os, så kan kunden køre derfra i sin nye bil m.m., fortæller direktør Morten Larsen. – Vi har et indgående kendskab til vores faste kunder og de brancher vi arbejder i. Det giver en meget kort reaktionstid og ofte en finansiel accept på stedet. Forespørgsler fra nye kunder behandler vi altid senest indenfor 24 timer fra deres henvendelse.

– Her hos Nordfyns Finans tilbyder vi også 24 timers døgnservice. Det betyder, at en kunde i en akut købs- eller finansieringssituation kan kontakte os telefonisk på alle tider af døgnet og få afsluttet en handel, præcis når det er vigtigt for kunden – og det er langt fra alle, der kan og vil tilbyde det.

Fremtidssikring af kundernes forretning

Alle løsninger er funderede i en individuel business-case, hvor det at være tæt på kunden og lytte til dennes behov er helt essentielt. De fleste banker har på grund af forskellige omstændigheder været tilbageholdende med driftskapital til nye tiltag de senere år , men ved at være imødekommende og konstruktiv kan en omfinansiering af erhvervsaktiver via en leasingløsning være med til at frigive de nødvendige likvide midler og samtidig skabe et optimalt tilbagebetalingsflow for kunden. Derved er Nordfyns Finans med til at fremtidssikre og udvikle kundernes forretning.

– Hvis ikke kunden ligefrem står i RKI og i øvrigt er i stand til lægge en passende up-front betaling, så kan vi klare den resterende finansiering, mens kunden prøvekører sin nye varevogn eller besigtiger sin nye maskine. Det er med til at holde vores kunder i gang, så de kan fortsætte med det, som de er gode til, nemlig at drive og videreudvikle deres egen forretning. Som noget nyt, arbejder vi netop nu med Konceptleasing, som bliver en elektronisk/ digital platform, hvor forespørgsler nemt og enkelt kan behandles via vores hjemmeside.

Leasingbussen kommer meget rundt

Som det eneste leasingselskab på Fyn – og måske i hele landet – har Nordfyns Finans en speciel indrettet leasingbus, som kommer rundt i hele Danmark, hvor kunderne kan mødes under afslappede forhold og i øjenhøjde. Det kan være til dyrskuer, messer og åbent hus-arrangementer. Bussen er fuldt udstyret med det nyeste IT-udstyr, så ønsker en kunde en hurtig finansiering, så kan det oftest klares på stedet. Men ellers er det på hovedkontoret, det sker.

– Vi er meget glade for at bo her i Aarup. Vi er blevet taget rigtig godt imod af det lokale erhvervsliv siden vores ankomst for ca. 3 år siden, og det har også givet os en række nye kunder. Vores markante bygning med de lækre faciliteter er blevet en del af vores identitet her i Aarup.

Verdens bedste leasinghus!

At Nordfyns Finans også er en rigtig god arbejdsplads kan ingen være i tvivl om. Hele huset emmer af den gode stemning, hvor alle er meget velkomne. En del af medarbejderne har en høj anciennitet, hvilket som bekendt ofte borger for kvaliteten. Men virksomheden tager også et stort socialt ansvar, idet der bla. er ansat en sælger på deltid i et flexjob.

Alle vores medarbejdere er både erfarne, selvstændige og kompetente. De er naturligvis også løbende uddannet i branchens faglige substans og besidder et højt fagligt niveau. Med en høj arbejdsmoral er de alle med til at skabe det gode arbejdsmiljø og gode løsninger, som vores kunder nyder rigtig godt af. Takket være den nære og personlige kontakt har de været med til at forme vores gode resultater, som nu snart går 24 år tilbage, slutter Morten Larsen med et smil.

 

www.nordfynsfinans.dk

Marianne Kirkeby

Add your Biographical Info and they will appear here.