Skatteopkrævningens kollaps

 

Skatteopkrævningens kollaps

Skatteopkrævningens kollaps

Hvordan, hvorfor og med hvilke konsekvenser? I begyndelsen af nullerne begyndte skattevæsenets
kollaps med udbytteskandaler, inkassoskandaler og følgerne af manglende ligning at tage fart.

Af Palle Søby
Statsaut. revisor, SØBY Revisorer

Siden 2005 er antallet af ansatte i SKAT faldet fra ca. 12.000 til ca. 7.000 medarbejdere. I samme periode er der rokeret fuldstændig rundt på strukturen i SKAT. En masse lokale skattekontorer er nedlagt, og de resterende skattemedarbejdere er samlet i meget færre og større centre
rundt om i landet. Det har bl.a. haft som følge at mange rutinerede og erfarne medarbejdere har valgt at stoppe eller søge nye græsgange i stedet for at blive forflyttet til et sted, der slet ikke hænger sammen med familieliv.

Man har i digitaliseringens hellige navn reduceret antallet af medarbejdere betragteligt uden at være opmærksom på, om de meget ambitiøse planer for digitalisering har kunnet følge med. Og de har ikke fulgt med. Ligning og skatteopkrævning for den almindelige dansker, der er lønmodtager, og som ikke kaster sig ud i at være selvstændig eller forsøger at omgå systemer, fungerer med få undtagelser efter planerne, og det gælder jo trods alt flertallet af os.

Når det så er sagt, må vi konstatere, at der er meget, der slet ikke fungerer eller fungerer dårligt. Det er indenfor de sidste tre til fire år lykkes udenlandske bedragere at hente over 12 milliarder surt indbetalte skattekroner ud af den danske statskasse ved en ret simpel manøvre, hvor SKAT’s kontrolsystemer har været ansvarspådragende hullede og utilstrækkelige.

Samtidig skulle der med djævlens vold og magt indføres et inkassosystem, som først blev meget forsinket, og som siden endte med at blive skrottet, inden det kom i gang. For at finansiere det, blev det tidligere inkassosystem med menneskelige pantefogeder stort set afskaffet, så man endte med at stå med hverken IT-system eller pantefoged-system. Konsekvens: Borgernes (læs selvstændiges og virksomheders) gæld til staten er de sidste år vokset uhæmmet.

Som revisorer mærker vi også tydeligt, at der er blevet meget længere til skattevæsenet! Der er stort set ikke blevet lignet regnskaber i en årrække, og vores dialog med SKAT er blevet både besværlig og upersonlig. Samtidig må vi svare vores kunder, som spørger til sager, der ikke er hverken helt sorte eller hvide: hvad er risikoen for at denne transaktion bliver vurderet af skat? At den ikke er ret stor for at SKAT overhovedet opdager eller interesserer sig for transaktionen.

I den forbindelse har vores politikere så indført en stramning af hvidvaskningsreglerne, hvorefter banker, bogføringsbureauer, revisorer og advokater skal anmelde mistanke om skatteunddragelse til SØIK, og dette foregår anonymt og uden at informere kunden. Og værst af alt overtrumfer hvidvaskreglerne den tavshedspligt, som altid har været disse professioners adelsmærke.

En af de meget uheldige konsekvenser af SKAT’s ’kollaps’ er, at mange virksomheder nu bruger SKAT som kassekredit. Der sker jo ikke noget, og ingen reagerer. Det har så bare den konsekvens, at disse virksomheder får en konkurrencefordel over for de virksomheder, der overholder reglerne, og i sidste ende ender med at udkonkurrere de pæne spillere på markedet.
De onde ler og de gode græder!

www.soebyrevisorer.dk

Marianne Kirkeby

Add your Biographical Info and they will appear here.